Vedvarende energi boomer i vækstøkonomier, hvor vind- og solenergis økonomiske levedygtighed har gjort dem til det oplagte valg i de fleste nationale og regionale sammenhænge. Endnu vigtigere er det, at det hurtige skift i vedvarende energiøkonomi ikke kun sparer udviklingslandene penge, men også kan give betydelige økonomiske gevinster i de kommende år.

En nylig undersøgelse fra University of Oxford viser, at lav- og mellemindkomstlande vil drage størst fordel af at indføre vedvarende energi, med potentielle BNP-gevinster på omkring 10 % i løbet af de næste 20 til 25 år, hvis de forfølger en hurtig omstilling. Rapporten bemærker, at denne vedvarende-drevne økonomiske vækst allerede er begyndt: investeringer i vedvarende energi i verdens 100 største udviklingslande (eksklusive Kina) bidrog med omkring 1,2 billioner dollars til BNP-væksten mellem 2017 og 2022 - svarende til omkring 2 % til 5 % af BNP i de fleste af disse økonomier.

I rapportens resumé står der: "Vedvarende energi driver velstand ... og når den implementeres korrekt, kan den udvide adgangen til overkommelig energi, tiltrække investeringer, skabe nye arbejdspladser og øge produktiviteten i hele økonomien."

Flere sammenhængende faktorer forklarer denne tendens. For det første er vedvarende energikilder blevet dramatisk billigere at installere og drive. Især solenergi har gennemgået en bemærkelsesværdig økonomisk transformation, hvor priserne er faldet med 90 % siden 2010. Sam Stranks, professor i energi og optoelektroniske materialer ved University of Cambridge, fortalte New Scientist: "Solpaneler lavet af silicium koster nu omtrent det samme som krydsfiner." Som følge heraf leverer vedvarende energi nu langt højere investeringsafkast end fossile brændstoffer. Rapporten bemærker også, at udgifter til grøn energi har en tendens til at forblive inden for den lokale økonomi, hvilket støtter indenlandske forsyningskæder og direkte øger den lokale indkomst - i modsætning til den fossile brændstofsektor.

Vedvarende energi tilbyder også bedre løsninger for landdistrikter og underforsynede områder. "Decentraliserede energiløsninger såsom småskala solsystemer eller tagpaneler kan nå landdistrikter, hvor elnet er dyre og upålidelige," rapporterede Semafor.

Pakistan er et klart eksempel, idet landet oplever en "solenergirevolution", da husholdninger i stigende grad anvender solcelleanlæg plus batteri som et pålideligt og overkommeligt alternativ til lokale elnet, som er dyre, ustabile og ofte utilgængelige. Pakistan er hurtigt blevet "en af verdens største nye brugere af solenergi." Jan Rösner, chef for energiprogrammer ved Oxfords Environmental Change Institute, sagde: "Omfanget af solcelleanlæg, der rulles ud på så kort tid, er ulig noget, vi har set andre steder."

Pakistan er langt fra alene. Vækstmarkeder tilføjer vedvarende kapacitet i et forbløffende tempo. I de senere år har lande som Brasilien, Chile, El Salvador, Marokko, Kenya og Namibia overgået USA i deres omstilling til ren energi, hvor 63 % af markederne i Afrika, Asien og Latinamerika er mere afhængige af solenergi til elproduktion end USA. CNN rapporterede, at "nogle lande implementerer energiomstillinger med forbløffende hastighed og tilføjer solkapacitet så hurtigt, at det er blevet en vigtig elektricitetskilde inden for blot få år - ikke årtier."

Dette globale skift er i høj grad blevet muliggjort af Kinas billige vedvarende energikomponenter. Trods bekymringer om Kinas voksende indflydelse på energisektorerne i lav- og mellemindkomstlande har landets overkommelige forsyningskæder transformeret de globale energimarkeder på afgørende måder. Uden adgang til billig ren energi ville mange udviklingsøkonomier have krævet massiv økonomisk støtte for at opnå bæredygtig vækst – finansiering, der gentagne gange er blevet lovet af vestlige magter gennem klimafinansiering, men som ofte ikke er blevet leveret.

Trods de løbende udfordringer i overgangen til ren energi, og selv midt i politisk modstand mod vedvarende energi i verdens største økonomi, er vedvarende energi simpelthen blevet for billig til at mislykkes. Som New Scientist skrev: "Vi har nu en rigelig, billig elektricitetskilde, der hurtigt kan bygges næsten overalt i verden ... Er det virkelig usandsynligt at forestille sig, at solceller en dag kan levere strøm til alting?"

Referatet fra Federal Reserves møde i oktober, der blev offentliggjort onsdag, viste, at politikerne var uenige om beslutningen om at sænke renten, hvilket afspejler uenigheder om, hvorvidt et afkølende arbejdsmarked eller vedvarende inflation udgjorde den største trussel mod økonomien.

Selvom Federal Open Market Committee godkendte en rentesænkning på mødet, er kursen for pengepolitikken i den kommende periode blevet mindre klar. Splittelserne strakte sig til forventningerne til december, hvor flere embedsmænd udtrykte tvivl om behovet for en yderligere rentesænkning, som investorerne i vid udstrækning havde forventet. "Mange" deltagere sagde, at der ikke ville være behov for yderligere lempelser i det mindste frem til 2025.

I referatet stod der: "En række deltagere vurderede, at en yderligere rentenedsættelse kunne være passende i december, hvis økonomien udvikler sig som forventet mellem de to møder. Mange deltagere angav, at det under deres økonomiske scenarier ville være passende at holde målintervallet uændret resten af året."

I Fed-sprog betegner "mange" en større gruppe end "et antal", hvilket indikerer en hældning mod en rentenedsættelse i december. Men udtrykket "deltagere" henviser ikke nødvendigvis til stemmeberettigede medlemmer. Nitten embedsmænd deltog i mødet, men kun tolv er stemmeberettigede, hvilket gør retningen af de faktiske afstemninger uklar.

Disse signaler stemmer overens med formand Jerome Powells kommentarer under pressekonferencen efter mødet, hvor han understregede, at en rentenedsættelse i december "ikke var en selvfølge".

Før Powells bemærkninger havde handlende indregnet en næsten sikker rentenedsættelse på mødet den 9.-10. december. Onsdag eftermiddag var disse odds faldet til under en tredjedel.

I referatet blev det også bemærket, at "de fleste deltagere" stadig forventer, at der i sidste ende kan blive behov for yderligere nedskæringer, dog ikke nødvendigvis i december.

I sidste ende godkendte udvalget en nedskæring på et kvart procentpoint, hvilket bragte det føderale finansieringsmål op på 3,75 %–4 %. Stemmefordelingen på 10-2 undervurderede dog graden af splittelse inden for en institution, der er kendt for sin konsensus.

Embedsmænd udtrykte bred bekymring over et afmattende arbejdsmarked og en vedvarende inflation, der "har vist få tegn" på en bæredygtig tilbagevenden til 2%-målet. Referatet fremhævede flere forskellige lejre inden for udvalget.

"I denne sammenhæng," stod der i referatet, "så mange deltagere det som passende at reducere målintervallet på dette møde, mens nogle støttede ændringen, men også var villige til at holde intervallet uændret, og en række andre var imod en reduktion."

Et væsentligt stridspunkt var, hvor restriktiv politikken er i øjeblikket. Nogle deltagere vurderede, at politikken forblev tilstrækkelig stram, selv efter nedskæringen på et kvart procentpoint, mens andre argumenterede for, at "den økonomiske aktivitets modstandsdygtighed" tydede på, at politikken ikke var restriktiv nok.

Offentlige udtalelser indikerer en splittelse mellem "duer" som Stephen Miran, Christopher Waller og Michelle Bowman, der går ind for nedskæringer for at beskytte arbejdsmarkedet, og "høge" som præsidenten for Kansas Citys centralbank, Jeffrey Schmid, Susan Collins fra Boston og Alberto Musalem fra San Francisco, der bekymrer sig om, at yderligere lempelser kan hindre fremskridt med at sænke inflationen.

I midten er moderate, herunder Powell, næstformand Philip Jefferson og New Yorks centralbankchef John Williams, der foretrækker en mere forsigtig tilgang.

I referatet blev det bemærket, at én deltager – en henvisning til Miran – gik ind for en større nedskæring på et halvt procentpoint. Schmid stemte imod forslaget og sagde, at han foretrak slet ingen nedskæring.

Manglen på offentlige data i 44 dage – på grund af nedlukningen af regeringen – komplicerede beslutningstagningen yderligere, da vigtige indikatorer for arbejdsmarked, inflation og andre økonomiske forhold hverken blev indsamlet eller offentliggjort. Agenturer som BLS og BEA annoncerede reviderede tidsplaner for nogle offentliggørelser, men ikke alle.

Powell sammenlignede situationen med at "køre gennem tåge", mens Waller afviste denne analogi tidligere på ugen og insisterede på, at Fed har tilstrækkelig information til at træffe politiske beslutninger.

Referatet omhandlede også balancen. Udvalget blev enige om at stoppe afviklingen af statsobligationer og MBS i december – en proces, der allerede har reduceret balancen med mere end 2,5 billioner dollars, selvom den stadig ligger tæt på 6,6 billioner dollars. Støtten til at afslutte den kvantitative stramning syntes bred.

Palladiumpriserne faldt onsdag, da den amerikanske dollar blev styrket over for de fleste større valutaer forud for vigtige økonomiske data.

Senere i dag afventer markederne offentliggørelsen af referatet fra det seneste møde i Federal Reserve, som resulterede i en rentesænkning, mens den nøje overvågede rapport om ikke-landbrugsjobs for september udkommer torsdag.

Ifølge Capital.com er palladium steget med omkring 26 % siden begyndelsen af oktober og nåede omkring 1.500 dollars pr. ounce. Stigningen er gået hånd i hånd med stigninger i platin og er kommet sideløbende med en lempelse af de globale finansielle forhold.

Forventninger om amerikanske rentenedsættelser og en svagere dollar tidligere på måneden understøttede også palladium som en del af, hvad analytikere kalder en "guld plus likviditets"-bølge, der løftede ædelmetallerne generelt.

Palladium bruges næsten udelukkende i katalysatorer til benzinmotorer, hvilket betyder, at amerikanske bil- og elektronikproducenter kan stå over for kraftige prisudsving.

Teknisk analyse fra Monex peger på modstand mellem 1.500 og 1.520 dollars pr. ounce, med forventninger om, at den bredere trend fortsætter opad, omend med volatil handel forude.

Analytikere hos CPM Group sagde, at palladiums nylige styrke er "tæt knyttet til platins præstation", samtidig med at de advarede om, at et svækket amerikansk arbejdsmarked og vedvarende inflation kan tynge efterspørgslen.

Trods annonceringen af en såkaldt handelshvile mellem Washington og Beijing, tyder udtalelser fra amerikanske embedsmænd på, at spændingerne fortsat er til stede. Den amerikanske finansminister sagde, at Kina ikke er en pålidelig handelspartner, mens præsident Donald Trump udtalte, at hans administration ikke vil tillade eksport af avancerede Nvidia-chips til Kina eller andre lande.

Det amerikanske dollarindeks steg med 0,4 % til 99,9 klokken 15:35 GMT efter at have nået et højdepunkt på 99,9 og et lavpunkt på 99,4.

Palladium-futures til levering i december faldt med 0,7 % til 1.414 dollars pr. ounce klokken 15:36 GMT.

Bitcoin-priserne steg en smule onsdag efter et stejlt udsalg i den foregående session, selvom tokenet forblev tæt på syv måneders lavpunkt, da handlende forblev forsigtige forud for vigtige amerikanske jobdata og flere signaler om Federal Reserves politik.

Verdens største kryptovaluta steg med 1,4% til 90.953 dollars klokken 01:25 Eastern Time (06:25 GMT).

Bitcoin faldt kortvarigt under 90.000-dollarmærket tirsdag – det svageste niveau siden april – før det steg igen mod 94.000 dollars. Men det lykkedes ikke at holde disse stigninger, da risikosentimentet forblev skrøbeligt.

Forsigtighed fortsætter omkring Fed ... og alle øjne rettet mod amerikanske jobdata

Det seneste fald afspejler den voksende usikkerhed om Feds renteudvikling. Flere politikere har i de seneste dage fremsat høgeagtige kommentarer, hvor de understreger, at inflationstendensen fortsat er ujævn, og antyder, at der er begrænset plads til yderligere lempelser i år.

Dette skift har dæmpet forventningerne til rentenedsættelser på kort sigt, hvilket har lagt pres på kryptovalutaer.

Investorer afventer nu torsdagens forsinkede rapport om ikke-landbrugsjobs i september – udskudt på grund af sidste måneds nedlukning af regeringen. Dataene vil bidrage til at afklare arbejdsmarkedets styrke og vejlede Feds næste skridt, hvilket potentielt kan være Bitcoins næste store retningskatalysator.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, udtalte, at han har truffet sin beslutning om den næste formand for Federal Reserve og muligvis vil annoncere den snart, hvilket yderligere forværrede uroen.

Selvom den nuværende formand Jerome Powells embedsperiode løber indtil maj 2026, har spekulationer om en potentiel efterfølger rejst bekymring om centralbankens fremtidige uafhængighed.

Kraken vurderet til 20 milliarder dollars i seneste finansieringsrunde

Kryptobørsen Kraken meddelte tirsdag, at den har rejst 800 millioner dollars i en finansieringsrunde med to trancher, der værdiansætter virksomheden til 20 milliarder dollars - en stigning på 33% på under to måneder.

Institutionelle investorer, herunder Jane Street, HSG, Oppenheimer Alternative Investment Management og Tribe Capital, deltog i den primære tranche, mens en anden tranche på 200 millioner dollars kom fra Citadel Securities.

Kraken sagde, at midlerne vil bidrage til at accelerere deres mission om at tilbyde regulerede blockchain-baserede finansielle produkter og udvide deres multi-asset platform til futures, aktier, tokeniserede aktiver og betalinger.

Kryptopriser i dag: Dæmpede bevægelser på tværs af altcoins midt i risikoaversion

De fleste store altcoins blev handlet fladt til lavere onsdag, da økonomisk uro holdt investorerne forsigtige.

Ethereum — verdens næststørste kryptovaluta — steg med 1% til 3.027,24 dollars.

XRP, den tredjestørste token, forblev næsten uændret på 2,13 dollars.